Redegørelse

Redegørelse angående forholdene omkring Hedelundsanlægget, dets udnyttelse og eventuelle delvise afhændelse.

I oktober 1880 indkaldte en række borgere i Vester Brønderslev under ledelse af højskoleforstander N. C. Nielsen til et møde for at behandle et forslag om anlæg af en plantage i Brønderslev enten som aktieforetagende eller for kommunens regning. Jfr. bilag 1.

Gårdejer Andersen Pedersen Mailsted, højskoleforstander N. C. Nielsen og gårdejer Johan Christian Pedersen købte Øster Hedegaard i 1882 for 14.000 kr., og en parcel (matr. 22f Vester Brønderslev) heraf tilplantedes. Planter indkøbtes i Mosbæk ved Støvring, i Pajhede skov og i Aistrup.

Den på plantage-arealet værende gamle bygning blev nedrevet, og en ny opførtes. Lejlighederne i den nye bygning udlejedes, ligesom plantagen i flere år i sommerperioden udlejedes til foreningen “Harmonien”.

I 1890 oprettedes et aktieselskab, til hvilket ejerne af plantagen solgte denne. Handlen skete ved en købekontrakt af 5. juli 1890 og berettigedes endeligt ved skøde af 21 juli 1891, tinglyst på Børglum Herredsting 20. august 1891, jfr. bilag nr. 2, som er en afskrift af købekontrakt og skøde.

Aktieselskabet udstedte en række aktiebreve af 25,- kr. stykket. Et eksempel er vist i kopi på bilag 3.

Ved købekontrakt af 23. marts 1896 og senere skøde af 23. juni 1896 købte aktieselskabet “Plantagen Hedelund” af stenhugger og husejer Peder Jensen af Vester Brønderslev, matr.nr. 22i – 22h – 22g og 3 ac Vester Brønderslev for 3.000,- kr. med kontant betaling af 1.200 kr. og overtagelse af et kreditforeningslån på 1.800,- kr.

Ved denne udvidelse blev plantagen ændret til et parkanlæg efter en plan af landskabsgartner Glæsel, København.

Herefter foreligger ikke relevant materiale før end i 1945.

I anledning af lov om ekstraordinær formueopgørelse m.v. 1945 skrev Plantagen Hedelund A/S til Brønderslev Ligningskommission i skrivelse af 5. oktober 1945.
“—-, Aktieselskabet, som er stiftet i 1890, har kun et Formål, og skal ifølge Lovene kun drives og vedligeholdes som et lystanlæg og kan ligeledes ifølge Lovene, hverken i sin Helhed eller for en Del deraf gives nogen anden Anvendelse, ligesom ——“

Jfr. bilag 4, som er en fotokopi af skrivelsen.

Hedelundsanlægget var under krigen beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. I begyndelsen af krigen nedbrændte restaurations-pavillionen, og dansestraden blev fuldstændig ødelagt.

Ved et forhandlingsmøde den 15. april 1946 mellem bestyrelsen for A/S Plantagen “Hedelund” og Brønderslev Byråds udvalg for jorder og bygninger samt kasseregnskabsudvalget blev indgået en overenskomst om kommunens overtagelse af anlægget “Hedelund”. Byrådet godkendte på møder den 4. og 17. april 1946 overenskomsten, og anlægget overtoges pr. 1. april 1946. Med hensyn til anlæggets anvendelse og servitutter siges i overenskomsten:

“Det bemærkes, at eventuelle tinglyste Servitutter maa respekteres af Køberne, der er bekendt med, at der i Aktieselskabets Love er indført en Bestemmelse om, at det solgte hverken helt eller delvist må benyttes til andet end lystanlæg”.

Jfr. bilag nr. 5, der er en fotokopi af en afskrift af overenskomsten, samt bilag nr. 6, der er ansøgning til Indenrigsministeriet om godkendelse af overtagelsen.

Aktieselskabets Lystanlæg overdroges til kommunen ved endeligt skøde af 19. juli 1946. Overdragelsen omfattede matr.nr.’e 22f – 22g – 22h – 22i – 3 ac Vester Brønderslev, af areal 49.151 kvadratmeter. Købesummen ansloges til ialt ca. 12.300,- kr.

Med hensyn til anvendelsen af det købte anføres i skødet:

“Køberne er bekendt med at respektere, at det solgte ifølge Selskabets Love hverken i sin Helhed eller for en Del må benyttes til andet end Lystanlæg, hvorved bemærkes, at det på de afsluttende Generalforsamlinger er tiltrådt, at denne Forpligtelse kun absolut paahviler Matr.nr. 22-f, ikke de øvrige Matr.Nr”.

Om restauranten anføres:

“Køberne forpligter sig til snarest gørligt at opføre en Restaurantionsbygning i “Hedelund” i Stedet for den nedbrændte og skal anvende den fulde Forsikringssum dertil”.

Endelig forpligtede køberne sig til at afstå jord til A/S Pedershaab Maskinfabrik, idet det i skødet bestemmes:

“Endvidere er køberne forpligtet til, saafremt det skulle blive aktuelt at afstaa Jord til A/S Pedershaab Maskinfabrik, at søge mindst et tilsvarende Areal lagt til “Hedelund”. Dette gælder dog ikke, såfremt Anlægget er blevet udvidet”.

Jfr. bilag 7, der er en fotokopi af skøde.

I 1951 erhvervede kommunen Øster Heedegaard, og den del af ejendommen, der var beliggende syd for Parkvej, er inddraget under Hedelundsanlægget.

Ved skrivelse af 28. juni 1955 anmoder Statens Ligningsdirektorat byrådet om at besvare en række spørgsmål vedrørende anlægget, jfr. bilag 8.

Med hensyn til Hedelundsanlæggets anvendelse skriver Byrådet under pkt. 2:

“2) Arealet benyttes udelukkende som parkanlæg; der er anlagt græsplæner med blomsterrabatter, spadseregange og en dam.

I skøde af 19. juli 1946 har byrådet forpligtet sig til at respektere, at arealet hverken i sin helhed eller for en del må benyttes til andet end lystanlæg”.

Jfr. bilag nr 9, som er en kopi af byrådets skrivelse af 30. juni 1955.

Ved byplanvedtægt nr. 14, jfr. bilag nr. 10, vedtog byrådet den 21. maj 1975 en række bestemmelser om Hedelundsanlægget.

I §2 Områdets Anvendelse anføres i afsnit 2.

F. OFFENTLIGE FORMÅL.
“Det med løst prikket signatur på kortbilag nr. 1 viste areal udlægges til offentlige formål (parkanlæg). Indenfor arealet kan anføres bebyggelse med tilknytning til arealets anvendelse som park såsom koncerttribune, legehuse, toiletbygninger o. lign, ligesom mindre udvidelse af eksisterende restaurationsvirksomhed kan finde sted”.

Og i §4 Udstykninger.

“Det på kortbilag nr. 1 med prikket signatur viste areal må ikke udstykkes til beboelse”.

Nærværende redegørelse er udarbejdet i anledning af, at der dels pr. 1. april 1979 eventuelt skal indgås en ny forpagtningsaftale for restaurantionsbygningen, dels at der har været fremsat forslag om, at restaurationsbygningen med større eller mindre jordareal udstykkes og afhændes.

Det skal altså afgøres, om restaurationsbygningen kan udstykkes og sælges eller, om der på Hedelundsanlægget hæfter sådanne forpligtelser, at dette ikke lader sig gøre.

For initiativtagerne i 1880 vedrørende etablering af en plantage ved byen var det magtpåliggende, at plantagen stedse skulle bevares for byen som et grønt åndehul. Dette manifesterer sig klart ved i 1890 indgåede købekontrakt med aktieselskabet “Plantagen Hedelund”, hvorved plantagen overdroges til et aktieselskab, hvis ejere skulle være beboere i Vetser Brønderslev. Det anføres i “Kjøbecontraceens” post2:

“Kjøberen (Aktieselskabet) forpligter sig og følgende Ejere til fremtidig at vedligeholde og anvende Ejendommen i sin Helhed som Lystanlæg og for at forebygge, at den nogensinde da skulle blive anvendt i andre Øjemed forpligter Aktieselskabet sig ligeledes til at indføre og altid fastholde følgende Bestemmelser i sine Vedtægter”.

Disse bestemmelser bekræftes i såvel overenskomst af 15. april 1946 og skøde af 19. juli 1946, hvor Brønderslev Byråd erklærer sig bekendt med og vil respektere, at Hedelundsanlægget, for så vidt angår matr.nr 22f Vester Brønderslev (den oprindelige plantage), hverken i sin helhed eller for en del må benyttes til andet end lystanlæg.

Bestemmelserne anerkendes videre i byrådet i dets korrespondance med Statens Ligningsdirektorat, jfr. bilag nr. 9.

Senest har byrådet ved vedtagelsen af byplanvedtægt nr. 14 den 21 maj 1975 bekræftet bestemmelserne om lystanlæg ved at fastlægge anvendelsen til offentlige formål (parkanlæg) og ved at bestemme, at anlægget ikke må udstykkes til bebyggelse.

På det foreliggende grundlag, jfr. ovenfor, må det konkluderes, at byrådet har forpligtet sig til stedse at bevare Hedelundsanlægget og til ikke af afhænde nogen del heraf – ej heller restaurationsbygningen.

VP/gp 11/12/78

Bilag 1 – 9 ej medtaget.